Er du en fan af luksus og luksuriøse sager, men har du ikke så mange penge at gøre godt med, så kan det være, du er interesseret i at få dig et luksuriøst ur om håndleddet til en skarp pris. Men hvor finder man så lige sådan et ur, som både har det elegante og uimodståelige udseende samt en fair pris, som du rent faktisk har råd til at give? Jo, der er nogle mærker, som du kan gå efter, hvor du for få tusinde kroner kan få ure, der er på linje med dem til mange tusinde kroner. Et dameur, eller et herrur for den sags skyld, behøver ikke at koste en formue for at være pænt og smart. Eller for at være i en god kvalitet. Nogle skal bruge et ur til hverdags brug, andre til fest, og nogle til et bestemt kostume. Selvfølgelig finder man sjældent et ur i høj kvalitet til 300 kroner, men det behøver heller ikke at koste 30.000 kroner, før at kvaliteten er i orden. Her er et par bud på luksus ure, som faktisk er til at betale sig fra.

Kig nærmere på Bell & Ross

Du kan eksempelvis vælge at kigge nærmere på mærket Bell & Ross. Først og fremmest er de kendte for at lave rigtig flotte ure med en unik stil, og dernæst har de også nogle skarpe priser, som du kan udnytte. Selvfølgelig har de også et udvalg af ure, der koster fra 20.000 kroner og opefter. Men du kan altså også finde ure ned til 5-10.000 kroner. Og det er da noget af et prisskifte. Så hvis du falder for deres stil, så er det jo bare med at slå til på en af de gode priser.
Bell & Ross herreure

Luksus er jo en variabel, der ofte bliver konkluderet af en subjektiv holdning. Men der kan ikke herske nogen tvivl om, at Bell & Ross bliver anset som et virkelig elegant og flot mærke. Så hvis du gerne vil imponere dine venner og din omgangskreds med et flot ur, så skal du ikke være bange for at vælge lige netop Bell & Ross. Hvis du gerne vil se deres kæmpe udvalg, så kan du nemt finde frem til det ved en hurtig søgning på Google. Der er sågar flere danske webshops, der har Bell & Ross på hylderne.

Hamilton kunne også være et bud

Et andet godt bud på et hamrende fedt mærke, som helt klart også bliver velset, hvis du tager det på, er Hamilton. Der er lige så en del steder, hvor du kan købe dette mærke, og priserne ligger et tak under Bell & Ross. Så hvis du synes, det føromtalte franske mærke er en tand for dyrt, så kan du måske finde et mere passende ur og en mere passende pris, hvis du vælger at kigge nærmere på de ure, som Hamilton står bag. De er virkelig noget for sig. Personligt syntes jeg at de har et rigtigt pænt design, som både passer til det klassiske og det moderne.

Du kan finde alt fra det klassiske stål design, som man ser hos mange mænd, til det lidt mere rå læderdesign, som en del også ynder at gå med. Så er du lædertypen, vil Hamilton helt klart være et godt valg. Der er sikkert andre mærker, der kan præstere mere på stålfronten, men indenfor læderure har de virkelig positioneret sig. Så hvi du endnu ikke har set nogle af deres ure, er det da bare med at komme i gang. Igen kan du også finde Hamilton ure på et par danske shops, så der er ingen tid at spilde.

Luksus hører ikke kun dit ur til

Hvis du gerne vil gå med et luksus ur, så nytter det ikke noget, hvis resten af din stil halter. Hvis man skal bide mærke i uret, så må du simpelthen også sørge for at have en luksuriøs tøjstil, som folk vil lægge mærke til. For først der begynder de rigtigt at få øjnene op for de detaljer, som du også har pålagt din stil. Deriblandt ting som dit ur. Så gør dig selv den tjeneste at køre stilen fuldt ud, hvis du vælger at købe et luksus ur til dig selv, og enda til en skarp pris.

Anbefalet indlæg